FC Vestsjælland har skrevet en treårig kontrakt med 21-årige Marc Rochester, der nu har udsigt til både ordnede lønforhold samt superliga-fodbold.
“Jeg blev fanget af deres setup, deres fantastiske udvikling og de planer, de har. De har ikke kun planer for denne sæson, men for de kommende mange år”, siger Rochester ifølge bold.dk
“Jeg tror rigtig meget på Vestsjællands projekt, som blandt andet går på, at de vil overleve i Superligaen i denne sæson. Når man viser, at man kan forstærke sig så godt, som klubben har gjort, tror jeg på, at vi kan overleve”.
“Jeg forventer nok ikke at gå direkte ind og spille 90 minutter hver gang, men jeg vil spille så meget som muligt. Min ambition er at starte inde, og det tror jeg på, at jeg kan komme til på sigt”, siger Rochester.
FC Vestsjælland har den seneste tid hentet Dennis Sørensen, Marc Dal Hende og Oliver Lund til klubben.
i HB Køge venter spillere som Bo Storm og Andreas Sørensen fortsat på en afklaring af deres fremtid.
0 kommentarer