Allerede efter 10 minutters spil blev hjemmeholdet AC Horsens advaret for første gang om Mark Leth Pedersen’s målfårlighed, da han drønede kuglen på overliggeren. Første halvleg endte dog målløs.
I anden halvleg kom målene dog i Horsens. Efter 53 minutter bragte Leth nemlig FC Roskilde i front efter et langt indkast, og så var oprykkerne i front 1-0. Kort efter udlignede Kjartan Henry Finnbogason dog for AC Horsens, da han headede Thomas Kortegaards frispark i mål til 1-1.
FC Roskilde lurede på omstillinger, og det blev også efter en sådan af slagsen, at Anders Theils tropper atter kom foran. Tre mod to formåede Mark Leth Pedersen at sparke bolden i kassen, og så var FC Roskilde i front 2-1.
Gæsterne forsvarede flot sejren hjem, og dermed fik FC Roskilde en særdeles god forårspremiere, samt tre uhyre vigtige point i bundstriden.
0 kommentarer