Islandske Stjarnan har den tidligere FC Fyn-anfører Michael Præst i truppen, men ligesom de seneste år søger man at udvide med endnu en-to danskere.
Senest har den tidligere AB’er Casper Andersen og Rishøj-profilen Martin Jensen været til prøvetræning, og Stjarnan er brændt varm på sidstnævnte.
“Martin gjorde det godt, og ham vil vi gerne skrive med. Vi har sendt et tilbud af sted til ham, men jeg er lidt i tvivl om det bliver til noget. Men fra vores side er der i hvert fald klar interesse”, siger Stjarnans danske assistent Henrik Bødker til bold.dk.
“Casper Andersen gjorde det faktisk også fint og scorede i en af kampe, han var med i. Men stilmæssigt er han ikke lige den type forsvarsspiller, vi meget specifikt er ude efter”, tilføjer Bødker.
Stjarnan, der til sommer skal spille Europa League-kval efter sidste sæsons bronzemedaljer, er også på udkig efter en højreback, og her er et dansk emne i spil, afslører Bødker, der dog ikke vil ud med et navn.
0 kommentarer