De islandske bronzevindere Stjarnan har haft stor tradition for at have danske spillere i sin trup i de seneste sæsoner. Blandt andet brugte Alexander Scholz klubben som springbræt til Lokeren.
Til næste sæson er den tidligere FC Fyn-anfører Michael Præst en del af truppen, men til gengæld kniber det lidt med at få flere danskere lokket til. Rishøj-profilen Martin Jensen har således takket nej.
“Martin Jensen kommer ikke. Interessen var der klart fra vores side, og vi har strakt os så langt, vi kan, men det var desværre ikke nok”, siger Stjarnans danske assistent Henrik Bødker til bold.dk og tilføjer:
“Nu har situationen også ændret sig. Vi har mistet vores højreback, og vi prioriterer at få en midterforsvarer og en højreback ind.”
Ifølge Bødker er en dansk højreback inde i billedet, men endnu er intet på plads.
0 kommentarer