Den stærke målmand Morten H. Jensen har været uden klub siden bruddet med HB Køge. I øjeblikket er han med Spillerforeningen til FIFPro Tournament, og han håber, at det kaster en spændende mulighed af sig.
“Jeg har snakket lidt med et par klubber, og jeg har været til prøvetræning i England, hvor jeg spillede hos Doncaster Rovers. Det blev desværre ikke til noget, men håber, at jeg kan få lov til at prøve mig af i udlandet”, udtaler Morten Jensen til bold.dk
“Jeg har prøvet at spille i Superligaen og 1. division, så det ville være et godt tidspunkt at prøve noget nyt på. Det sagt, så er jeg ikke kræsen. Jeg vil gerne spille fodbold på et professionelt niveau, og jeg føler, at jeg har evnerne til det. Så må vi se, hvad det kan blive til”, siger den reaktionsstærke keeper.
Morten Haastrup Jensen gjorde en god figur, da Team Spillerforeningen tabte 0-2 til Spanien. Trods nederlaget viste han fine prøver på sit talent. Han har trods sine blot 24 år spillet 102 kampe for HB Køge.
0 kommentarer