Næstved Boldklub, der i forvejen bestemt ikke har det let økonomisk, står sansynligvis til at miste det hidtidige kommunale tilskud på ca. 800.000 kr årligt. Årsagen hertil er at Næstved ikke længere er repræsenteret i landets næstbedste række: 1. Division, men derimod kun i den regionale 2. Division Øst.
Og da der ikke er umiddelbar udsigt for hurtig tilbagevenden til 1. Division, så føler politikkerne i Næstved sig nu forpligtet til at tage tilskudet op til fornyet revidering.
Enten skal aftalen helt droppes, eller også skal tilskuddet sættes ned, forlyder det.
Venstre-politikeren Søren Revsbæk, der er medlem af økonomiudvalget, er ikke i tvivl:
“Boldklubben har ikke overholdt aftalen, og dermed er den bortfaldet. Mere er der ikke i det”, siger Søren Revsbæk til Sjællandske.
Hans partifælle Flemming Jay vil omvendt lige drøfte sagen en ekstra gang i kulturudvalget inden han udtaler sig herom.
Til gengæld er SFs ordfører Torben Nielsen helt afklaret:
“Det er ikke en kommunal opgave at give penge til professionel fodbold”, siger Torben Nielsen ifølge Sjællandske.
Tilskuddet skal drøftes på et møde i byrådets kulturudvalg i den kommende uge.
Kilde: Sn.dk
0 kommentarer