Næstved hænger på i toppen

Category: Senior - Elite 1 0

Næstved spillede sig igen op på siden af førerholdet FC Helsingør med en sikker 3-0-sejr hjemme over B 93 søndag.

Med FC Helsingørs sejr tidligere på dagen skulle Næstved bruge tre point hjemme over B 93 for at komme op på samme pointantal som konkurrenterne igen.

Det så også lovende ud på Næstved Stadion, hvor hjemmeholdet var i teten. Efter skudforsøg fra Joakim Norman og Mathias Nielsen kunne netop sidstnævnte lade sig hylde som kampens første målscorer efter 32 minutter.

Den tidligere FC Nordsjælland- og Viborg-spiller smækkede til læderet i feltet, da B 93 ikke fik clearet et langt indkast ordentligt.

Seks minutter senere øgede Mark Leth Pedersen til 2-0, da offensivspiller, da den 24-årige offensivspiller tog nogle skarpe træk i feltet og satte den faldt ind med venstre.

B 93 havde en kæmpe chance for at reducere minuttet efter, men forsøget tæt under mål blev blokeret. I anden halvleg moste Næstved på og efter flere tilløb lukkede teknikeren Mikkel Rygaard kampen på en friløber, da B 93’s forsvar blev splittet på en stikning.

Med 3-0-sejren rykker Næstved tilbage på andenpladsen, hvor de grønne igen af á point med FC Helsingør.

 

Related Articles

Add Comment