Både Svebølle og Næstved havde fået en halvskidt start på den nye sæson, hvor man efter tre kampe blot havde høstet henholdsvis tre og fire point. Der var dermed tre tiltrængte point på spil, da den vestsjællandske klub Svebølle tog imod sidste sæsons nedrykkere fra 1. division, Næstved.
Ingen af de to hold havde inden dagens kamp scoret specielt mange mål, og efter en målløs første halvleg var der heller ikke noget der skulle tyde på at der ville blive ændret på det. Syv minutter inde i anden halvleg fik Næstved så bragt sig foran ved Joakim Normann, hvilket var hans anden sæsonscoring.
Det lignede længe at kampen skulle ende 0-1, men i sidste minut af kampen kom der fart i sagerne. Næstveds Mikkel Ryggaard bragte gæsterne yderligere på sejrskurs, med sin scoring til 0-2, men i samme minut fik hjemmeholdets Kim Munk Petersen bragt spændingen tilbage i kampen.
Scoringen blev kampens sidste, og dermed kan Næstved notere sig for sin anden sejr i træk, mens Svebølle efter sejr i premiererunden led det tredje nederlag på stribe.
Delvis Kilde: Bold.dk
0 kommentarer