Ove Kristiansen modtog hæderen som årets breddedommer. Hæderen blev overrakt af bestyrelsesmedlem Allan Thoft Jensen, der iøvrigt selv er aktiv dommer.
Herefter tegnede han et portræt af en vellidt, dygtig dommer uden nykker:
“Dommernummeret 17265 kom hurtig foran i køen, fordi dommeren bag dette nummer altid tid har overskud, springer til når det gælder, er venlig overfor alle og evner dommerfaget til fulde”, sagde Allan Thoft Jensen og fortsatte.
“Denne dommer skelner ikke om det er en ungdomskamp eller en højere rangerende kamp. Han gør sig umage for at levere en god kamp hver gang, og han dømmer rigtig mange kampe hvert år”.
Ove Kristiansen fyldte 69 år 29. december og har dømt fodbold siden 1993.
Kilde: DBU Sjælland
0 kommentarer