Det var en meget tilfreds HB Køge cheftræner Per Frandsen efter sejren over Silkeborg IF i weekenden.
“Det var så vigtigt at vi vandt. Nu “snød” AB os i sidste runde og scorede i overtiden og i dag var det os der var heldige, men også dygtige, der fik scoret sejrsmålet i tillægstiden”, siger Per Frandsen.
Skal vi lægge noget i at HB Køge har vundet over de to nedrykkere fra Superligaen?
“Nej, jeg ved vi kan vinde over alle hold og der er lang vej til turneringen er slut, så jeg ser ikke engang på stillingen, men koncenterer mig udelukkende om den næste kamp”, udtaler Per Frandsen.
Du lod Sylvester Seeger-Hansen starte inde i dag i stedet for Philip Zinckernagel. Hvad var årsagen til det?
“Sylvester fik chancen mod AaB i pokalen i tirsdags og gjorde det rigtig godt, så jeg lod ham spille igen, og det var ikke noget dårligt valg, da det var ham der lagde op til sejrsmålet”, slutter Per Frandsen.
Kilde: HBkoge.dk
0 kommentarer