Den tidligere fodboldspiller Per Nielsen, som spillede hele sin karriere i Brøndby, skriver i sin bog “Brøndby for evigt?”, at den økonomisk pressede klub skylder ham 2,8 millioner kroner.
“Det er min klub, og jeg har nydt hvert et sekund, men jeg vil ikke lade mig snyde for penge, der retmæssigt er mine”.
“Jeg er fan, Brøndby-mand og vil gå langt for klubben. Men jeg er ikke idiot”, skriver Per Nielsen ifølge sporten.dk
Mens Per Nielsen vil gøre krav på de 2,8 millioner kroner, der er del af en aftrædelsesordning, så har Per Nielsen for længe siden meldt ud, at han ikke vil have penge tilbage fra Brøndby i den såkaldte “feriepengesag”.
Brøndby kæmper i disse dage foruden at undgå nedrykning fra Superligaen med at få styr på klubbens dårlige økonomi.
Minimum 60 millioner kroner har Brøndby meldt ud, at klubben skal have hentet. Om det lykkes, bliver meldt ud i begyndelsen af næste måned.
0 kommentarer