“Vi har valgt at tilføre truppen en meget kompetent fodboldspiller med erfaring fra England, Holland, Norge og Danmark, hvilket tyder på kvalitet. Vi har fået gode anbefalinger fra flere kontakter”, forlyder det på Åtvidabergs hjemmeside.
“Martin har været her nogle dage nu, og har gjort et meget godt indtryk både på og uden for banen. Martin Christensen er dygtig til at komme uden om på sin kant, og har gode indlæg og afslutninger”, skrives der på klubbens hjemmeside.
Herfølge-drengen Martin Christensen har været vidt omkring, siden han blev solgt til Charlton tilbage i marts 2007. Han nåede aldrig at spille på 1. holdet i London-klubben, og siden gik turen til SC Heracles i Holland, Lyngby, AC Rimini i Italien, inden han skiftede til norske Haugesund. Herfra kom han til SønderjyksE, inden HB Køge atter indlemmede ham i folden.
Nu er han altså i Sverige efteråret ud.
0 kommentarer