Der var lokalopgør i luften, da de to klubber mødtes i serie 3 lørdag eftermiddag som afslutning på efterårets runder.
Det blev også en tæt kamp, der i den sidste ende sluttede uafgjort. Mange mennesker havde fundet vej til det hyggelige stadion i Førslev, som dannede rammen til lokalopgøret.
Det hele sluttede uafgjort, efter at Haslev for det meste havde siddet på første halvleg, og her bragt sig foran med 1-0, da Sebastian Collien havde ramt bolden med et lykketræf fra vel godt 25 meters afstand. Et rigtigt flot mål, som her blev sat ind.
Haslev kontrolerede første halvleg, og var tæt på 2-0 inden hjemmeholdet for alvor kom ind i kampen.
Men tingene ændrede sig i anden halvleg. Allerede kort ind i halvlegen fik Førslev et frispark på kanten af feltet. Det tog Tobias Pirchert og han sendte bolden i mål til udligningen.
Herefter blev opgøret meget mere lige. Hjemmeholdet fik skabt meget mere spil, og var tæt på flere gange. Det samme må siges om gæsterne fra Haslev, som også havde flere gode forsøg.
Det blev til mange tætte nærkampe, mellem spillere der kender hinanden særdeles godt. Men alt endte i en herlig lokaldyst, og vel et rimligt resultat og pointdeling efter de 90 minutter.
Haslev slutter efteråret af på en fjerdeplads og 21 point, mens Førslev slutter efteråret året af med fire point i de sidste to kampe og ialt 13. point, og ligger dermed også over stregen, hvor der inden vinterpausen er fire point ned til.
Kilde: Lokalradio.dk
0 kommentarer