Bidende kulde og stærk blæst var bestemt ikke de ingridienser man kunne ønske sig til forårets første divisionskamp i Rishøj, men det var altså hvad vejrguderne havde tildelt de få fremmødte publikummer og aktører denne skærtorsdag.
En rigtigt sæsonpremiere, der var typisk fattig på både godt spil og oplagte målchancer. Især i første halvleg var der ikke meget at varme sig på.
Bedre så det ud efter pausen, hvor hjemmeholdet kom frisk ud fra pausen og trykkede gæsterne en del, men uden at det blev rigtigt farligt.
Man havde efterhånden indstillet sig på en nulløsning i Rishøj til denne premiere, men tre minutter før tid opstod en chance (ud af ingenting) til gæsterne fra Holbæk og så stod det pluselig 0-1 i gæsternes favør.
Bedst som det lignede en katastofal sæsondebut for Rishøj, så sendte debutant William Kvist et højt indlæg fra kanten ind i Holbæk-feltet. Vinden tog bolden og diregerede den flot op i fjerneste krog, til stor forbløffelse for Holbæk-keeperen som stod som forstenet. Heldet var altså med Rishøj i de døende sekunder, hvilket Cheftræner Thomas Skov også erkendte efter kampen.
Flere interviews fra kampen kommer på Lokalbold.dk senere.
0 kommentarer