Trods nederlaget var der alligevel positive ting at tage med fra opgøret.
Manager Jesper Pedersen mener blandt andet, at holdet spillede en meget fin 1. halveg, hvor man holdt Frem fra chancer og selv scorede et fint mål ved Carsten Petersen.
“Flere gennemspillede angreb resulterede i flere oplagte målchancer, men et miks af en vanskelig græsbane, manglende beslutsomhed og manglende skarphed holdte os nede på blot en enkelt scoring”, lyder det således fra Rishøj-manageren.
Frem startede imidlertid bedst efter pausen, og det vendte kampen. Ikke mindst da Frem scorede et flot langskudsmål og senere scorede til 2-1 i en situation med misforståelser i Rishøjforsvaret.
“Fremadrettet skal vi have endnu mere fokus på afslutningsspillet, hvor vi stadig efterlyser scoringsvilje og tro. Men superpositivt at se holdet spille i 1. halveg, hvor der var fine afstemte løb og pasninger med fine gennembrud til følge”, lyder vurderingen fra Jesper Pedersen.
Der er små tre uger til, at Rishøj indleder forårssæsonen i 2. division øst med hjemmeopgøret mod Vanløse.
0 kommentarer