“Det er ganske få brikker, der mangler at falde på plads, før vi har truppen på plads. Eller “næsten på plads”. Vi holder selvfølgelig øjnene åbne i forhold til, om der skulle dukke en spiller eller to op udefra. Vi er som sædvanlig ikke i en situation, hvor vi kan vælge fra øverste hylde. Men det kan jo godt være, at der pludselig står en god 1. eller 2. divisionsspiller og mangler en klub. Jeg håber især på, at vi kan finde en forstækning til midterforsvaret”, siger Rishøj-manager Jesper “Købmand” Pedersen til DAGBLADET.
Senest har han og klubben forlænget aftalerne med Jesper Dahl, Søren Bødker, Morten Damgaard, Dennis Danry, René Maahr, Rasmus Kemmer Bundgaard, Kasper Bondegaard og så er anfører Dennis Schmidt også at finde hos Rishøj efter jul og nytår.
“Vi mangler som sagt stadig at snakke færdig med et par stykker. For eksempel ved vi endnu ikke helt, hvor vi står med Martin Søndergaard og Mads Villadsen”, siger Jesper Pedersen.
“Men det ser jo lyst ud. Det er i hvert fald første gang i min tid i klubben, at vi har stort set hele truppen på plads allerede før jul. Men det er selvfølgelig en god situation og noget, der giver lidt ro på i forhold til op starten efter jul og nytår”, siger han til DAGBLADET.
Kilde: sn.dk
0 kommentarer