En helt fantastisk forårssæson for Rishøj Boldklub sluttede lørdag eftermiddag da de hvidblusede tog imod IF Skjold Birkerød på Rishøj Stadion.
Rishøj sendte Birkerød retur til Nordsjælland med en lussing på 3-0 efter en målløs første halvleg.
Med sejren satte Rishøj trumf på og blev ikke blot forårets pointsmæssigt bedste hold i 2. Division Øst – holdet sluttede også på tredjepladsen i divisionen – klubbens bedste resultat nogensinde.