Ronni Hansen (ældre arkivfoto)
Ronni Hansen (tidl. Strøby) bragte Rishøj i front mod 2. Divisionsklubben fra vestkredsen Skjold. Desværre rakte scoringen ikke til sejr, da hjemmeholdet udlignede i slutminutterne.
Under ledelse af Jesper Pedersen og Jimmy Brinksby spillede Rishøj i bidende kulde, på en forblæst kunststofbane i Ryparken, mandag aften uafgjort mod 2. div. kollegaerne fra vestkredsen: Skjold.
Det var en kamp, som blev afviklet i yderst højt tempo, og hvor der flittigt blev gjort brug af ind og udskiftninger.
17 spillere var i kamp – og de fik alle minimum 45 minutters spilletid.
Indskiftede Ronni Hansen, der bl.a. har en fortid som superliga spiller i Lyngby og senest har optrådt for Støby, scorede til 1-0 på et glimrende indlæg fra Dennis Schmidt – men i slutminutterne lykkedes det Skjold at få udlignet til 1-1 i en situation, hvor Rishøj-forsvaret ikke så for godt ud.
“Men alt i alt en fin kamp, hvor vi lagde ud i pænt højt tempo og var med at være spilstyrende. Vi var bedst i første halveg, mens 2. halveg var det meget lige”, fortæller manager Jesper ‘Købmand’ Pedersen til klubbens hjemmeside.
De øvrige spillere fra 1. holdstruppen blev i Rishøj, og havde fysisk træning – og her blev det konstateret, at der hos enkelte spillere stadig er ret langt til topformen.
Ellers har testene indtil videre vist, at spillerne fysisk (tidspunktet taget i betragtning) er fint med ifølge manager Jesper ‘Købmand’ Pedersen.
0 kommentarer