Ifølge Solrød FC’s hjemmeside var det ellers gæsterne fra Haslev, der sad på størstedelen af både spil og chancer i hele første halvleg af opgøret, men der blev ikke scoret inden pausen.
Efter pausen kom hjemmeholdet væsenligt bedre med og efter 15 minutters spil af 2. halvleg blev der stukket en dyb stikning til Solrøds Nicolai Andersen, som iskoldt sparkede bolden ind til 1-0.
Herefter presser gæsterne fra Haslev voldsomt på for en udligning, men efter 75 minutter scorer Solrød FC igen. Igen er det Nicolai Andersen, der denne gang gør det til 2-0.
8 minutter før tid får Haslev reduceret på et staffespark. Iøvrigt det eneste straffespark i en kamp, der åbenlyst appelerede til flere spark fra 11-meter pletten, men det blev altså ved det ene som Haslev omsatte til scoring.
De godt og vel 100 tilskurere på et solfyldt Solrød Stadion var vidner til en hektisk afslutning på opgøret, hvor Haslev satsede hele butikken på en udligning og dermed at få et point med hjem fra Solrød.
Hjemmeholdet holdt dog stand og fik endnu en tiltrængt sejr og dermed yderligere 3 point i bunden af tabellen.
Solrød er dermed så småt ved at have kontakt til nedrykningsstregen nedefra. Selvsamme kedelige streg har Haslev også ved at have kontakt til fra modsatte side. De kommende kampe er derfor yderst vigtige for begge hold, hvis de vil holde sig ude at nedrykningsspillet i Sjællandsserien.
Rettelse til denne artikel:
https://lokalbold.dk/forkerte-malscorere-rettelse/
0 kommentarer