Målmanden er den samme, men bagkæden i HB Køge er ny. Søren Henriksen, Mike Mortensen og Morten Karlsen har alle været en del af tremandsforsvaret, der har fungeret særdeles godt.
“Vi holder modstanderne meget godt væk. Vi står godt og snakker godt sammen, selvom der selvfølgelig kommer lidt fejl i ny og næ, når man er så mange nye i bagkæden”, siger Henriksen til bold.dk.
“Men det har fungeret rigtig godt til træning, og vi har en god indbyrdes kommunikation, så det bliver bedre og bedre spillemæssigt.”
Henriksen har selv siddet ude med en skade i en måneds tid, men har været tilbage i sejrene over AB og Brønshøj.
“Jeg har hele tiden holdt mig i gang, selv da jeg var skadet. Jeg har vidst, at hvis jeg kom tilbage på mit niveau, så ville jeg også få min plads på holdet tilbage”, siger Henriksen til bold.dk.
HB Køge holdt mod Brønshøj, for første gang i foråret, nullet.
Kilde: bold.dk
0 kommentarer