Fodboldskolen, som starter den 29. juli og fortsætter ugen ud, er for piger og drenge i alderen otte til tretten år, og den foregår på banerne ved Strøbyhallerne.
Ud over fem timers træning – af kompetente trænere ansat af DBU – får deltagerne også en landsholddragt, en fodbold, en drikkedunk, frugt hver dag samt mulighed for fuld fortæring under fodboldskolen. Sidstnævnte er dog på egenbetaling hos Inge i “Cafe-Dutten”.
Det er tyvende gang, at fodboldskolen gennemføres. Ud over at skulle fejre jubilæum, bliver fodboldskolen dog også præget af en smule vemod, eftersom deltagerne skal tage afsked med Inge Larsen fra “Cafe-Dutten”. Hun har de seneste ti år været med som et fantastisk forsyningselement til deltagernes sultne maver.
De få billetter, der stadig er til salg, kan købes hos skoleleder Johnny Thorsen på telefon 60183212 eller på mail: [email protected].
0 kommentarer