Allerede efter to minutter kom Sengeløse foran med 1-0.
Herefter var det ET stort Grevepres, men uden bid i angrebene.
Først efter pausen lykkedes det Christian Larsson at udligne til 1-1, og med Lars Møllers mål til 1-2 regnede de fleste nok med, at ballet var forbi for Sengeløse.
Men en groggy Grevekeeper Thobias Henriksen(foto) måtte i slutminutterne lade sig udskifte efter et voldsomt sammenstød med en Sengeløsespiller og Frederik Bisgaard overtog keepertjansen.
En målmandsudskiftning giver altid uro i de bagerste rækker og dette forstod Sengeløse at udnytte i overtiden, da et skud blev rettet af og gik i en stor bue over en chanceløs Bisgaard til 2-2, hvilket blev kampens resultat.
Dermed stod den på 2×15 minutters forlænget spilletid.
Ingen mål i 1.halvleg af forlængelsen.
I 2.halvleg af forlængelsen raslede målene så til gengæld ind.
Først 2-3 ved Nicolaj Fussing. Umiddelbart efter udligning til 3-3 på straffespark, inden kampen blev eftertrykkeligt afgjort med tre Grevemål på blot 6-8 minutter af Nicolaj Fussing på straffespark begået mod ham selv, Thomas Pedersen samt U-19 angriberen Mitchell Pedersen, der kunne sparke sidste mål ind i de absolut sidste sekunder.
Grevesejr på 6-3 og de blå er dermed med i hatten, når der fredag trækkes lod til næste runde.
(Foto: Hedensted IF)
0 kommentarer