![]() |
BSV kolaps redder Taastrup FC i Danmarksserien ‘Den enes død er den andens brød’, siger det ældgamle ordsprog – Og dette kan meget vel anvendes efter at Boldklubben Søllerød-Vedbæk, på baggrund af økonomiske problemer, har måtte opgive at køre klubben videre. BSV opløses, og Taastrup FC (der ellers var rykket ned) forbliver efterfølgende i Danmarksserien. Onsdag den 6. juli blev det på en ekstraordinær generalforsamling i Boldklubben Søllerød-Vedbæk besluttet at opløse foreningen på grund af dårlig økonomi. Samtidig er der blevet oprettet en ny klub: BSV af 2016. |
![]() |
Greve er tilbage i 2. division Endelig….. Efter fem års forgæves forsøg på oprykning til 2. division for Greve, lykkedes det tirsdag aften da allerede oprykkede Vejgaard fra Aalborgkanten blev besejret med 4-0 efter 2-0 ved pausen. |
![]() |
Et hav af chancer, men 0-0 Greve sluttede som bekendt som nummer to i Danmarksseriens kreds 2 og er dermed i gang med en afsluttende miniturnering mod nummer to fra DS kreds 1 og 3 om to pladser i 2. division. |
![]() |
Greve sejrede efter lynscoring Det var på papiret en af de helt svære udekampe Greve skulle i gang med lørdag på Fyn, hvor Tarup/Paarup tog imod i høj solskin og en udefra set pæn plæne. Hjemmeholdet havde hidtil i foråret vundet alle deres kampe, bortset fra deres tur til Roskilde. Det syntes dog ikke til at påvirke Greve, der fra start lagde pres på og efter blot 38 sekunder kunne Lucas Petersen (foto) sparke 0-1 i mål med et tørt hug langs jorden fra kanten af feltet. Se mere |
![]() |
Fire pragtmål gav endnu en Grevesejr Taastrup og Greve gav hinanden og publikum en helt igennem fantastisk kamp fredag aften i Taastrup idrætspark. Greve vandt 4-2 og det var så ganske fortjent, selvom folk med Grevesympatier på intet tidspunkt kunne føle sig sikker på noget som helst, da Taastrup ikke havde tænkt på overgivelse uden kamp og var hypergiftige på deres omstillinger. Se mere |
![]() |
Grevesejr på halvskidt dag Greve vandt lørdag hjemme med 1-0 over Tuse og har dermed vundet samtlige kampe i foråret. Målet blev scoret kort før pausen af Patrik Jensen. Det var dog ikke nok til fortsat at fastholde 2. pladsen, da Roskilde.KFUM storsejrede med 6-1 og dermed lige kniber sig forbi på bedre målscore. Se mere |
![]() |
Fyn er fin Greve fortsatte lørdag den gode stime holdet har startet op i foråret. Modstanderen var B1909, der på egen bane er rimeligt effektive. |
![]() |
Greve tog den tredje sejr i træk Greve har fået en fantastisk start på forårssæsonen med sejre over Kalundborg på 2-0 og i den svære udekamp hvor man besejrede FC Sønderborg med 3-2 efter at have været bagud med to mål allerede efter 20 minutter. I dag stod den så atter på hjemmekamp, denne gang mod Oure fodboldakademi som i efterårets kamp kørte Greve rundt i 90 minutter og fortjent vandt med 3-1. |
![]() |
Slap Greveindsats kostede atter vigtige point Greve lykkedes atter med, at smide point i en kamp, hvor de på forhånd var tårnhøje favoritter mod udebanesvage Marstal/Rise. Greve lignede fra start til slut et hold, der hellere ville være alle andre steder end på banen, og det er temmeligt beskæmmende når man nu melder ud, at oprykning er målet. Bedst understreget ved kendsgerningen, at tre hjemmekampe i efteråret mod hold, der ligger til nedrykning kun har kastet to point af sig. Det rykker man ikke op i 2. division af. Greve har nu nogle måneder til at finde svaret på hvad man vil. Vil man rykke op, skal der nok ledes efter en lille håndfuld spillere der har vilje og tro på tingene….HVER gang. Årets pokalturnering sluttede i øvrigt for Greve´s vedkommende onsdag eftermiddag, da SønderjyskE´s Superligahold som ventet løb med sejren, der lød på 6-2. Arkivfoto: Per-Hugo Clausen. |
![]() |
Greve fik endelig ram på Roskilde KFUM Så lykkedes det endelig Greve, at få skovlen under Roskilde KFUM. 5-3 lød sejren på og dermed kunne man minimere afstanden op til netop KFUM til 5 point. Nu vandt Greve så og fik dermed igen bragt lidt spænding ind i rækkens top. Greve kom foran med 1-0 efter små ti minutter ved Christian Larsson, men inden pausen havde Rasmus Tangvig og Luka Dumic ikke bare udlignet, men bragt Roskildedrengene foran og så lignede det hele jo noget man havde set før på Greve stadion. Efter pausen lagde Roskilde KFUM tilmed voldsomt ud og ramte bl.a stolpen indenfor det første kvarter. Men så tog pokker ved Greve OG Patrik Jensen. Rasmus Vibe udbyggede til 4-2 og med fem minutter tilbage fik Jacob Andersen reduceret til 4-3 så vi som altid når kampene spilles i Greve bliver holdt på pinebænken til det sidste. Roskilde KFUM kastede alt frem i håb om udligning, hvilket i overtiden gav indskiftede Mark Moesgaard(foto) friløberen, der afgjorde det hele. Moes rundede keeper Marc Lyster og puttede 5-3 i det tomme mål. Foto: Per-Hugo Clausen. |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Annonce
Kontakt og information | Sociale netværk | Mest populære kategorier |