![]() |
Greve klar til oprykningsspillet Efter seks kampe på stribe uden sejr, var det ikke med de bedste odds Grevebussen rullede ud fra Greve idrætscenter for at tage turen til Tønder og den sidste kamp i grundspillet. Hjemmeholdet FC Sydvest der modsat var inde i en god periode, ville med en sejr passere netop Greve og med stor sandsynlighed skubbe Greve i nedrykningsspillet. Det hele endte dog med blå/hvid jubel da Greve sejrede med 1-0 på et mål af Rasmus Vibe, efter allerede fem minutter. Det resultat holdt kampen ud og dermed spiller Greve til foråret med i oprykningsspillet til 1. division, selvom endnu en oprykning formentlig ikke vil være målet. Det vil derimod udvikling af klubbens egne talenter, der står i kø for spilletid på 1. senior være. Greve overfører otte point samlet ind mod de tre øvrige hold fra puljen, der kom med i oprykningsspillet. Stillingen som den ser ud i oprykningsspillet når vi starter op igen til foråret: Brabrand 6 kampe – 14 point – målscore 12-4 De to bedste hold rykker til sommer op i 1. division. Arkivfoto: Per-Hugo Clausen. |
![]() |
Greve storspillede sig til endnu en sejr Greve skulle i dag forsøge at forsvare 1. pladsen i 2. division/pulje 2 hvor modstanderen var velkendte FC Sydvest fra Tønder. Siden da har FCS forstærket sig væsentligt, så det lignede på forhånd en særdeles svær kamp for Greve. Greve tog dog i den grad revanche og vandt særdeles fortjent med 3-0, hvilket ikke var et mål for stort. Midterforsvarer Martin Søndergaard startede på bænken og Greves sædvanlige topscorer Patrik Jensen var af uvisse årsager slet ikke med i truppen, men trissede rundt i ”civilt”. Afløseren i front var Mads Hashiba, hvilket viste sig som et glimrende valg. Efter et kvarters spil kom Greve i front med 1-0 da Jonathan Melchiorsen tilkæmpede sig et straffespark som Rasmus Vibe stensikkert omsatte i mål. Det blev eneste mål før pausen. Efter pausen lagde Greve for alvor pres på og efter blot to minutter bankede Mads Hashiba målet til 2-0 ind fra kanten af straffesparksfeltet. Hashiba stod også for målet til 3-0 da han et kvarter før tid liggende fik fightet bolden over stregen. Vidste man ikke bedre skulle man tro at Hashiba aldrig har spillet andre pladser end angriberpositionen da han udover målene var en evig kilde til uro i de bagerste rækker hos FC Sydvest. Greve spillede i dag noget af det bedste man længe har set på Greve stadion. En rigtig holdpræstation med solid opbakning til sidemanden i alle 90 minutter og masser af løb for hinanden. Næste weekend står Greve over for endnu en stor udfordring når holdet drager til Kolding, der også er rigtigt godt kørende for tiden. Arkivfoto: Per Hugo Clausen. |
![]() |
Atter kortsluttede Greve´s defensiv Det kan være en god ide´at spille på over 3,5 mål på oddset når Greve fremover spiller på hjemmebane. Greve´s angribere plaffer mål ind på samlebånd, men af besynderlige grunde er forsvaret tilsvarende hullet som en si og har i de seneste tre hjemmekampe lukket ikke færre end 12 mål ind, heriblandt mod de to hold, der p.t ligger på de sidste pladser i rækken. I går mødte man rækkens nummer to fra FC Sydvest. Rasmus Tønnesen bragte Greve foran allerede efter ti sekunder, men inden pausen var holdet bagud med 1-2. Specielt målet til 1-2 udstillede i særdeleshed Greve´s problemer, da en FCS-spiller runder en temmelig passiv back og smækker bolden over i modsatte krog. Viljen til at sætte sig igennem og VILLE vinde den bold var ganske fraværende. Efter pausen var det et hjemmehold med fornyet tro på tingene…fremad banen. Det skulle ikke holde længe, for FC Sydvest kunne igen alt for let komme til scoringer, og endda to af slagsen til 2-4. Rasmus Vibe reducerede med ti minutter igen til 3-4, og da måltavlen kørte på sidste runde udlignede Christian Larsson til 4-4. Det var nok et resultat de fleste på stadion kunne leve med, men endnu en kortslutning i Greveforsvaret sendte humøret langt ned under fliserne på ”tribunen”. Straffespark og slutresultat 4-5. Nu er Greve 5 point efter netop FC Sydvest på 2. pladsen og 8 point efter Roskilde.KFUM på 1. pladsen. Det er godt nok op ad bakke for holdet lige nu, og man kan kun undre sig over hvad det er der sker når man kan levere en så disciplineret indsats som man gjorde mod Hvidovre i pokalen og holde dem fra mere end et par chancer, og så i samme periode levere forsvarsspil på Serie-5 niveau i DS. |
![]() |
Rishøj med manager på holdkortet vandt igen Rishøj BK var en tur i Løgumskloster, hvor man gæstede FC Sydvest 05 Tønder i 2. Division Vest. Igen blev det til sejr og 3 point på kontoen for Rishøj-mandskabet, der endda havde Manager Jesper ‘Købmand’ Pedersen med på holdkortet. Martin Jensen blev dobbelt målscorer på udebane mod FC Sydvest 05 Tønder, da han både scorede kampens første samt kampens sidste mål. Se mere |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Annonce
Kontakt og information | Sociale netværk | Mest populære kategorier |