![]() |
Grevenederlag trods god 2.halvleg Greve måtte måske lidt uventet indkassere sæsonens første nederlag, da Middelfart søndag eftermiddag ganske fortjent kunne tage hjem med en sejr på 3-1. Greve havde mere end svært ved at få tingene til at hænge sammen før pausen, hvor Middelfart bare var først på det meste. Derfor var det heller ikke hverken ufortjent eller uventet at fynboerne kom foran, men måden hvorpå det skete hører nok til den lidt mere ærgerlige afdeling, da en hjørnespark udefra set røg direkte mål. Greve kom ikke rigtigt frem til noget så det var til pause med lidt af en opgave foran sig for træner Jonas Borup Jensen, der nu havde et kvarter til at finde de gyldne råd, der kunne få Greve tilbage på sporet. Det lykkedes ganske godt, for fra 2. halvlegs start var det et Grevehold med meget mere løb uden bold og lidt mere saft i tacklingerne. Udligningen lå i luften så derfor var det en kold spand vand i ansigtet på folk med Grevesympatier da Martin Søndergaard blev rundet i feltet og kom for sent med tacklingen så straffesparket var uundgåeligt. Det blev sikkert omsat til 0-2. Greve kløede dog fortsat på, og med ti minutter tilbage gik man over til 3-mandsforsvar og op på toppen med to-metermanden Mikkel Føge, der før med succes er blevet kastet frem når det kneb. Denne gang var ingen undtagelse – fire minutter gik der og så havde Føge raget riposten fra Fillip Bidstrups afslutning i mål til 1-2. Få minutter før Føges mål havde tilgangen fra Rishøj, indskiftede Zia Wahidi ellers en stor mulighed for reducering, da han blev sendt alene afsted i sit lynhurtige antrit, men desværre fik afsluttet forbi mål. Desværre for Greve kom reduceringen fra Føge for sent, og i kampens sidste minut hvor Greve måtte storsatse, lykkedes det en enlig Middelfartspiller at tage turen fra midten af banen ude på venstrekaneten, snøre tre Grevespillere og sparke 1-3 i mål. Jo – Greve kommer helt sikkert til at betale nogle dyre lærepenge her i starten af sæsonen, men at holdet har niveauet til at komme stærkt igen er vist de færreste i tvivl om. Foto: sn.dk |
![]() |
Greve smed føring på 4-0 Det burde ikke være muligt, at føre med fire mål en god halv time før slutfløjtet, og alligevel ikke vinde. Men det var lige præcis hvad Greve præsterede lørdag eftermiddag da Tarup/Paarup gæstede Greve stadion. Da Jonas Skov med 35 minutter igen gjorde det til 4-0 til Greve, regnede alle det for et spørgsmål om sejrens størrelse. Men langsomt åd gæsterne sig ind på værternes kæmpeføring og da dommeren fløjtede af stod der utrolige 4-4 på måltavlen. I kampprogrammet havde træner Jonas Borup ellers både undskyldt for sidste weekends blamage mod Taastrup, samt lovet et topmotiveret Grevemandskab til dagens kamp. Og det startede også fantastisk for værterne da Jonathan Melchiorsen(foto) allerede i første minut bragte Greve på 1-0. Rasmus Vibe øgede inden pausen til både 2-0 og 3-0, og efter pausen kunne indskiftede Jonas Skov som tidligere skrevet, gøre det til 4-0. Resten af kampen vil vi af hensyn til folk med skrøbeligt helbred undlade at kommentere yderligere på, men blot konstatere at Greve´s mentale tilstand ikke er til oprykning i denne sæson heller. |
![]() |
Taastrup-træner vil rykke op Efter to nederlag i træk i sjællandsserien til de nærmeste konkurrenter, Roskilde KFUM (1-5) og Fredensborg (0-1), skal der ske noget i Taastrup FC. Klubben er nu hægtet en smule af i forhold til 2. pladsen, mens KFUM på 1. pladsen er smuttet. “Klubben må ud af busken nu. Vi har et 2. hold på vej i serie 2, et U19-hold på vej i 3. division, og selv ligger vi i subtoppen. Hvad skal der mere til, før klubben giver det et skud og går efter ds”, spørger Jonas Borup Jensen retorisk. Se mere |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Annonce
Kontakt og information | Sociale netværk | Mest populære kategorier |