![]() |
Greve holdt nullet efter defensiv storvask Op til det meget vigtige lokalopgør på udebane mod Rishøj´s nedrykkere fra 2. division lørdag eftermiddag, havde der ovenpå Greve´s kæmpe problemer i det defensive været en vask, der nærmere kan betegnes som storvask frem for klatvask. Philip Olsen i midterforsvaret sad ude med karantæne. Hans normale makker i midterforsvaret Martin Søndergaard var rykket op på den centrale midtbane. I stedet var Kenneth Bjergsted rykket ind i midterforsvaret fra sin normale plads på backen, og her blev han suppleret af midtbaneslideren Rasmus Tønnesen. Ikke ligefrem to spillere, der har haft muligheden for at aftjene værnepligt i Den kongelige livgarde og derfor måske lidt atypiske på de pladser. Men den manglende højde blev fuldt ud kompenseret af en ovenud god springkraft samt en utrættelig vilje til, at blive ved at tage de ”tunge” løb når det var nødvendigt. Derudover var målmand, 21- årige Frederik Ulriksen sat af holdet og erstattet af 20-årige Patrick Christensen (foto), der tidligere glimrende har passet buret i træningskampe og en stor del af pokalkampene samt et par enkelte DS-kampe. Kabalen gik op…kønt var det måske ikke, men det kan Greve være hamrende ligeglade med. Det vigtigste var at få restartet den nedskudte defensiv og det lykkedes til fulde. 2-0 vandt Greve og det på et mål i 1. halvleg af Patrik Jensen på straffespark, da en næsten fri Rasmus Vibe blev trukket ned i feltet, og igen i kampens overtid hvor Patrik Jensen frækt næsten fra baglinien udplacerede den tidligere Grevekeeper Christian Emil Pedersen. Indtil da havde Rishøj naturligt nok været meget i boldbesiddelse efter pausen, men fandt aldrig formlen til de helt store chancer. Angående Patrik Jensen var der en lille sjov finesse, der blev snakket en del om på sidelinien. Efter blot otte minutters spil og efter en spurt, markerede Jensen udskiftning ud til bænken. Udefra var det svært at se på ham, at han skulle have problemer, for han viste atter et højt teknisk niveau og krydrede som sagt det hele med to mål. Næste weekend står der en helt utrolig vigtig kamp på Greve stadion, hvor rækkens nummer 1 fra Roskilde KFUM kommer på besøg. KFUM virker helt suveræne i denne sæson og tillagt Greve´s tidligere problemer med netop Roskildedrengene er der lagt op til en længe ventet revanche…..måske Greve´s nye defensiv er løsningen? |
![]() |
Disciplinerede Roskilde KFUM vandt fortjent over Greve Greve led lørdag eftermiddag sit kun andet nederlag i denne sæson, da holdet måtte se sig besejret med 1-0 ude mod Roskilde KFUM på et mål scoret på straffespark et kvarter før tid. Samtidig modtog Kenneth Bjergsted(foto) sit andet gule kort, og dermed rødt og tidlig exit i topopgøret. Se mere |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Annonce
Kontakt og information | Sociale netværk | Mest populære kategorier |