Emnet opkaldt som: Nordvest til forsiden

Næstved tror på de godt kan nå oprykning Næstved tror på de godt kan nå oprykning

Næstved overvintrer otte point efter 2. division Østs tophold, FC Roskilde, men træner Martin Jungsgaard tror stadig på en oprykning. Men bundniveauet skal hæves.

I 2. division Øst har FC Roskilde skilt sig ud på førstepladsen, men fire hold med i opløbsfeltet. Et af dem er Næstved, der har otte point op.

I efterårets sidste spillerunde tabte Næstved 2-4 til  FC Roskilde. Men træner Martin Jungsgaard påpeger at fire kampe i streg uden sejr midt i efteråret – mod Avarta, Egedal, B 1908 og Fremad Amager – har kostet i tabellen.

“Vi havde fire kampe midt i sæsonen, hvor jeg synes, at vi smider det meste af det, vi havde gået og lavet, som var godt. Både mod Avarta og Fremad Amager scorer vi i overtiden, og så lader vi gudhjælpemig modstanderen score efterfølgende. Det har jeg aldrig før prøvet som træner, og så skete det to gange”, siger Martin Jungsgaard til bold.dk og fortsætter:

“Mod Egedal og B 1908 led vi af en voldsom træthed, for vi havde spillet 120 rigtig hårde minutter mod Vejle i pokalen, hvor jeg synes, vi havde fortjent at vinde. Man kunne måske have givet køb på pokalturneringen.”

Jungsgaard mener Næstved holdet, har et sublimt topniveau, men bundniveauet skal hæves markant

“Vi har et rigtig godt topniveau, som vi viste blandt andet mod Nordvest, ude mod Frem og i den næstsidste kamp mod Helsingør. Men vi har også et bundniveau, som er så himmelråbende langt fra det, vi kan præstere på toppen. På vores bedste dage er det klart det bedste hold, jeg har trænet. På vores mindre gode dage, som mod Egedal og hjemme mod B 1908, ligner vi et Serie 3-hold.”

Næstved chefen tror på sit mandskab godt kan nå at rykke op, trods de er otte point efter.

“Selvom otte point lyder af meget, og vi skal lave et sindssygt godt forår, så synes jeg på ingen måde, at det er umuligt. Alle hold kan blive ramt af en down-periode.”

Næstved overvintrer med 30 point for 15 kampe. Foråret indledes med et besøg hos B 93 sidste weekend i marts.

Næstved vinder efter målorgie Næstved vinder efter målorgie

Helsingør nåede blot et par timer alene i spidsen af 2. division Øst, så var Næstved tilbage på omgangshøjde efter en flot udesejr på hele 5-3 over Nordvest FC.

Der er store forventninger til Næstved i denne sæson, og indtil videre har holdet fra Sydsjælland levet op til det. I dag blev det til en flot sejr på hele 5-3 på udebane mod Nordvest FC. Se mere

FC Roskilde led endnu et pointtab FC Roskilde led endnu et pointtab

Sejren var længe inden for rækkevidde, da FC Roskilde onsdag aften besøgte Nordvest FC i Holbæk i 2. division øst. Først i det 81. minut fik hjemmeholdet udlignet til 2-2 på et mål af Martin Koch.

Inden da havde FC Roskilde-angriber Lars Brøgger Hansen scoret til 0-1 i 18. minut og 0-2 i 25. minut. Se mere


Annonce

Kontakt og information

Sociale netværk

Mest populære kategorier