“‘TC’ havde kontraktudløb om et halvt år, og vi var begyndt at kigge på en forlængelse. ‘TC’ har dog hele tiden haft som førsteprioritet at prøve sig selv af i udlandet, så da muligheden kom, ville vi ikke stå i vejen. Vi har hele tiden vidst, at der var en chance for at han rejste. Man kan sige, at det kommer et halvt år før tid, men vi har fået en særdeles fin kompensation, og selvom det er et hårdt slag rent sportsligt, så er vi heldigvis så godt forberedt på situationen, at der allerede i dag er en mulig ny forsvarer med ved træningen“, siger sportsdirektør Per Rud.
Thomas G. Christensen kom til HB Køges moderklub, Herfølge Boldklub, i 2007 efter ophold i henholdsvis Viborg og Vejle, men det var i Herfølge og siden HB Køge at forsvarsspilleren fik succes.
Siden sommeren 2010 har T.C. båret anførerbindet i HB Køge, og har været en naturlig lederskikkelse på banen og i omklædningsrummet.
“Thomas har været en fantastisk repræsentant for HB Køge. Han er en spiller af den helt rette støbning – både på og uden for banen, og vi er naturligvis kede af at sige farvel, for han har betydet fantastisk meget for klubbens store udvikling de seneste fem år”, lyder det fra Rud.
Kilde: HBKoge.dk
0 kommentarer