Traoré ude resten af sæsonen

Sidste lørdags træningskamp mellem HB Køge og 2. Divisions tophold Hvidovre IF blev en kostbar affære for Svanerne og den rutinerede midterforsvarer Christian Traoré.

Kun få sekunder før pausen faldt Traoré til jorden med hvad der viste sig at være en ganske alvorlig skade, nemlig en overrevet achillessene.

Christian Traoré blev kort efter uheldet kørt til skadesstuen på Køge Sygehus. Onsdag i denne uge blev Traoré opereret for skaden der betyder at Christian Traoré må holde en flere måneder lang pause, og dermed er ude i hele forårssæsonen.

“Christians operation gik godt. Men det er en lang vej han skal tilbage. Han må overhovedet ikke støtte på foden de næste 3-4 uger. Det var en slem streg i regningen både for ham og klubben”, siger cheftræner Per Frandsen til Lørdags-Avisen.

I denne uge har HB Køges trænerteam testet den rutinerede, 29-årige angriber Jesper Kjærulff.

Jesper Kjærulff står netop nu uden klub efter konkursen i FC Fyn tidligere på året.

Jesper Kjærulff er en rutineret angriber, der blandt andet har optrådt for blandt andre Viborg FF og SønderjyskE. Hos sidstnævnte har Jesper Kjærulff spillet to sæsoner i Superligaen, hvor det er blevet til 63 kampe i landets bedste række, oplyser www.hbkoge.dk.

HB Køge spiller sin næste træningskamp allerede i morgen, fredag den 15. februar kl. 13.00 på udebane mod Betsafe Liga konkurrenten Vejle BK Kolding.

“Hele truppen tager med til Vejle. Efter kampen fortsætter vi til Hamburg, hvor holdet bl.a. lørdag skal træne let inden vi skal overvære Bundesligakampen mellem Hamburger SV og Borussia Mönchengladbach”, fortæller Per Frandsen.

Truppen vender hjem igen søndag eftermiddag.

 

Kilde: Lørdagsavisen

0 kommentarer

Andre artiklertil forsiden

Påsken indledt med nederlag

Påsken indledt med nederlag

Greves første kamp i påsken stod på en tur til Aarhus, hvor den tidligere Superligaklub Aarhus Fremad tog imod på Riisvangen. En chancefattig og mindre køn kamp blev vundet af hjemmeholdet med 1-0, på et mål af Esben Lauridsen efter en halv times spil. Greve har atter en påskekamp på mandag 2. påskedag, hvor rækkens

Greve hentede forårets første sejr

Greve hentede forårets første sejr

Greve hentede lørdag eftermiddag forårets første sejr, da Tingbjerg lagde græs til kampen Brønshøj-Greve. Allerede efter fem minutter kom de i dagens anledning helt blåklædte Grevespillere ellers bagud, da Philip Olsen hårdt presset ikke kunne undgå at score selvmål. Efter tyve minutter måtte en skadet Anders Hunsballe lade sig erstatte af Jakob Sparholt, og det

Greve hentede et overraskende point

Greve hentede et overraskende point

Greve hentede søndag et overraskende point mod rækkens førerhold, Brabrand. Efter en mindre god start på sæsonen viste Greve i dag klart opadgående takter, og på trods af Brabrandføring efter pausen kom Greve godt igen, hvorefter indskiftede Nicolai Nielsen, der er kommet fra Vanløse, med fem minutter igen kunne udligne til slutresultatet 1-1. Det var

Store klø til Greve

Store klø til Greve

Greve fik i den grad ørerne i maskinen, da de søndag hjemme på kunstgræsbanen tabte med 0-4 til midtjyske Kjellerup. Greve brugte størstedelen af kampen på at øse den ene lange bold efter den anden opad banen, hvilket ikke voldte Kjellerup de største problemer at afvise. En besynderlig stil når man ved hvor mange teknisk

Grevenederlag i premieren

Grevenederlag i premieren

Greve, der kvalificerede sig til 2. divisions oprykningsspil, har haft mere gang i svingdøren op til denne sæson end længe set. Væk er Mads Hashiba, Rasmus Vibe, Zia Wahidi, Patrick Christensen, Martin Søndergaard og Christian Larsson. De to sidstnævnte dog ikke længere væk end 2. holdet. Tilgangen lyder på Jacob Berthelsen fra Horsens, Edonis Emini

se mere

Annonce

Kontakt og information

Sociale netværk

Mest populære kategorier