Nedrykkerne fra HB Køge er kommet lidt middelmådigt i gang med denne sæson. Inden onsdagens kamp havde man blot fået to uafgjorte i sæsonens første to kampe, så der lå et vist pres da man her fik besøg af AB, der endnu ikke havde fået point i sæsonen.
Det var dog gæsterne der kom bedst fra start. Efter ti minutter sørgede ABs Marc Dal Hende for en overraskende føring til gæsterne. Forsvarsspilleren Nicolaj Madsen udlignede kort før pausen for HB Køge, inden AB endnu en gang bragte sig foran. Denne gang var det Kevin Bechmann-Timm der tyve minutter inde i anden halvleg bragte gæsterne foran, og dermed lå overraskelsen og lurede. Ti minutter før tid fik nyindkøbte Anders Kaagh dog udlignet for hjemmeholdet med sin tredje scoring i tre kampe.
Kampen sluttede uafgjort 2-2, og AB fik dermed sit første point i denne sæson, mens HB Køge føjede endnu et uafgjort resultat til samlingen.
Kilde: Bold.dk
0 kommentarer