Ifølge sn.dk er den nye kunstgræsbane hos B73 Slagelse ikke lavet med påkrævede opmåling, hvilket i værste fald kan betyde at elitekampe må flyttes til eksempelvis Slagelse Stadion.
Problemet er, at afstanden mellem den malede sidelinje og rækværket ikke opfylder kravene. Her er kravet, at der skal være mindst to meter, men det er der ikke, fortælles der på sn.dk
“Det er rigtigt, at afstanden til rækværket er for kort. Vi har dog i kommunen vurderet, at det er så lidt, at vi ikke vil gøre mere ved det. Vi regner da også med, at DBU vil give dispensation herfor”, siger uddannelsesdirektør i Slagelse Kommune: Vini Lindhardt, som har fritidsområdet under sig.
Direktøren slår samtidig fast, at fejlen er begået af kommunens rådgiver vedrørende banen, Jens Wessberg.
B73 formand Marius Keiwe siger, at han forventer, at kommunen får en bane, der er i orden. Også til elitefodbold.
0 kommentarer